Friday, October 07, 2005

Næsten som skolebussen...

Så er vi to gæve jyder ankommet til Cuzco efter en 21 timer lang bustur, hvor vores "gævhed", særligt hos undertegnede, Thomas, blev sat på lidt af en prøve... Men lige for at opsumere:Vi tog en lille morgenskraber torsdag d. 5 - vores sidste dag i Lima. Efter at være kommet i omdrejninger drog vi til Miraflores, som er den noget mere ekslusive del af byen. Vi gik endnu engang til Stillehavet og tog os en lille "morfar" på en lille græsplane med udsigt over havet. Efter at være blevet vækket af en paraglider(!), drog vi efter en lille sightseeing i bydelen tilbage til centrum for at spise og købe lidt sourvenirs. Herefter smed vi os selv og vores tasker på bussen med retning mod Cuzco.Den første del af turen forløb ganske fint og vi fik da også begge sovet lidt i løbet af natten. Om morgenen vågnede vi begge med en smule ondt i hovedet og desværre udviklede mit sig yderligere til en voldsom kvalme, som betød at jeg ikke rigtig kunne spise noget, så da vi omsider ankom til Cuzco var jeg temmelig afkræftet. Så Anders måtte stå for at finde en Internet cafè, hvor vi fandt adressen til missionærerne, Anja og Bjarne. Her har Anders og Therese Engrob boet i nogle dage og vi havde aftalt at besøge dem...De ville imidlertid gerne have hentet os ved bussen men var desværre taget til den forkerte terminal vi mødte dem først ved huset. Det var skønt at se nogle gode danske venner. Lige hvad vi kunne bruge efter en sådan bustur.Vi tog en stille og rolig aften, hvor vi fik lavet mad og hygget os noget så gevaldigt!Idag lørdag skal vi så have kigget lidt på byen og fundet ud af hvad vi skal se. Vi er også igang med en lidt mere overordnet plan for hele rejsen...Men humøret er stadig højt og vi glæder os til nogle spændende dage her i Cuzco.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home