Tilbage i civilisationen...
Efter 5 dages vandretur mod Machu Picchu i Andesbjergene er vi nu tilbage i Cuzco hos familien Andersen, hvor vi residerer indtil imorgen tidlig, hvor vi drager videre til Arequipa. Her kommer lige et kort resume fra vores tur:
1. dag: Mandag d. 10/10 kl. 4:30 drog Anders og Therese Engrob, Anders og undertegnede afsted med en lille bus. Efter morgenmaden i en lille landsby et par timers kørsel fra Cuzco red vi afsted på hesteryg. Ialt 6 timer på ryggen af sådan et kræ kunne mærkes da vi stod af om aftenen for at spise aftensmad og derefter sove. Hele dagen havde det regnet, men humøret var stadig godt og naturen gjorde sit til, at turen blev fantastisk flot. 2.dag: Vi stod op til et imponerende syn af snedækkede bjergtinder, som med sit majestætiske udseende næsten fik os til at forstå at Indianerne tilbeder dem. Desværre var det en stakket frist. Regnen kom og gjorde den 23 kilometer lange vandretur - hvor vi bla. passerede et pas på 4600 meter - til noget af en udfordring.
Men heldigvis tittede solen frem igen, da vi spiste vores mad i det fri, for vores mildest talt uduelige guide havde ikke skaffet heste nok til at bære vores bagage og telte, så ingen tag over hovedet var der nok af. Dagen endte med at vi måtte vandre en time i totalt mørke i regnskov, fordi vi af forskellige årsager var et par timer forsinkede - men det gjorde det kun sjovere og mere spændende.
3. dag: Solen skinnede omsider på os og gjorde den fortsatte vandring endnu mere smuk, selvom vi efterhånden kunne mærke trætheden i benene. Ovenfor ses vi på et af de mange vandløb vi på (selvfølgelig) adventure-agtig måde krydsede. Over middag blev vi transporteret med lastbil til et hostel fyldt med kakkelakker, men vi fik da en seng og sov dejligt!
4.dag: Grundet et jordskred på jernbanen blev vores vandretur forlænget med ca. 10 kilometer, men igen skinnede solen, og naturen var fantastisk, så hvem siger nej til en lille ekstra gåtur?! Om aftenen sov vi på et ganske flot hostel og fik endelig et varmt bad. Det gjorde godt.
5.dag: Kl. 4:30 begyndte vi vandringen op mod Machu Picho. Ikke underligt at dette sted er udnævnt til et af verdens 7 vidundere. Byen står som et imponerende bevis på Inkaernes byggestil og viden - omgivet af fantastiske bjerge som næsten gør udsigten eventyragtig. Hele turen værd! Og her står Thomas og jeg så, to gæve vestjyder midt i den gamle inkaby. Pilen indikerer hvor jeg befinder mig på næste billede... ...Jeg kunne ikke lade være, jeg måtte bare derop...
Efter en masse bøvl, lang ventetid og transport med både tog og bus var vi kl. ca. 23 igen i Cuzco... Det var en rigtig fed tur!
6 Comments:
Hej drenge
Lyder som om i har det skønt... Dejligt.
Tænker på jer
Hej I to.
Dejligt at høre nyt fra jer. Det lyder som et eventyr! Mange tanker til jer.
Hej I to seje gutter !
Vi kan se og læse at I har det rigtig godt.
Vi er kun "lidt" misundelige ;-)
Vi ønsker jer fortsat nogle gode dage og oplevelser. Vi tænker og ber for jer.
Mange kærlige hilsner fra os 5... :)
Hey... "Is everything allright?". Is everything fine?". "No problem! No problem". "Everything is under control". "Don´t worry, don´t worry, no problem, no problem, everything is under control". "Do You like the soup?"
Hej drenge. Vi sidder her og hygger op på fur, og tænkte du skulle vide at vi savner dig.
Hej I to! Dejligt at se jeres glade ansigter. Det ser ud som om at I nyder turen, fedt for jer!
Kærlig hilsen Thomas og Pernille.
Post a Comment
<< Home