"D` bedst fra æ mor´n av"!
Ja, lige for at oversætte: "Det er bedst fra morgenen af". Dette begreb er på mange tidspunkter blevet vores motto på vores rejse. Udtrykket opstod under vores besøg hos Søren og Majbritt. Forklaringen følger...
Onsdag d. 19/10 til fredag d. 21/10 tog vi på en 3 dages trekking-tur til Colco-kløften, som vistnok skulle være en af de dybeste kløfter i verden...
1. dag: Vi blev hentet på vores hostel kl. 6 for ja, "d` er bedst fra æ mor´n av". Foran os lå en 6 timers ikke særlig behagelig bustur til Cabanaconde, hvorfra vores tur skulle begynde. Vi overvandt dog den bumlede landevej og efter lidt frokost begyndte vores vandring. Vi skulle kun gå 3½ time, så det var jo intet i forhold til det sidste trek. Vi var i gruppe med en småforkølet og højdesyg englænder, som var lidt af en mors dreng, men han klarede sig dog igennem. Vi ankom til vores overnatningssted omkring kl. 17 og efter aftensmaden, sov vi i en ganske komfortabel lerhytte.
2.dag: Op klokken 8 og skulle igen vandre ca. 3 timer igennem det ørkentørre landskab. Vi gik igennem flere små landsbyer og fik for alvor syn for peruvianernes fattigdom. Den er meget stor... Klokken ca. 12 ankom vi til en oase i bunden af kløften, hvor vi blev indlogeret i bambushytter. Det var et dejligt sted med swimmingpool, som vi nød godt af. Det blev også til en rask fodbold kamp mod nogle lokale...
3. dag: Op klokken 2:30. ("D` bedst fra æ mor´n av...") Måneskin og den smukkeste stjernehimmel var rammen om vores godt 2 timers vandretur op ad bjergene for at komme tilbage til udgangspunktet for vores trek. En hård men meget spændende og anderledes vandring. Efter morgenmaden blev vi kørt i bus til Chevei, hvor vi fik mulighed for at se Kondoren - en af verdens stoerste fugle. Vi fik set nogle stykker af de imponerende skabninger og fik også en badetur i nogle varme kilder, før turen gik tilbage til Arepiupa...
Siden har vi opholdt os hos Roar og Merete Steffensen, som tilbød at huse os, indtil vi drager videre imorgen, mandag d. 24/10, mod Puno. Rigtig dejligt med endnu lidt hjemlige omgivelser inden vi fra nu af kommer til at bo på hostels. Lørdag d. 22/10 var vi ude at riverrafte og bagefter inviterede Roar os til en fodboldkamp på det lokale stadion. God stemning - 2-0 til hjemmeholdet...
Idag, søndag, har vi været til gudstjeneste og holder ellers en stille og rolig søndag.
6 Comments:
Hej Thomas
Det ender jo med, at du bliver A-menneske...Herligt og morsomt at læse om alt det i oplever og flotte, flotte billeder. I må sådan nyde at være der.
Vi har fejret Christians fødselsdag med familien idag - han bliver 7 i morgen. Det har været en rigtig dejlig dag.
Kærlig hilsen herfra
Inge-Lisbeth
Hej godt at se nyt fra jer christian siger tak for gave som han fik på fur det var hyggeligt deroppe på fur nå ses
Det er da det vildeste I oplever! Må vi komme forbi???
Dejligt at I har det godt - pas godt på jer selv
Kærligste hilsner fra Hillerød
Brormand
Hej Anders.
Bare lige en lille hilsen fra os herude i Frødalen, vi følger skam med på din tur. Glæder os meget at du har fået lært at komme op om morgenen. Kl. er 7.05, så det er en lille morgenåbnerhilsen, der er kun kommet et barn.
Fortsat god tur.
Lisbeth
Hej drenge!
Det lyder temmelig misundelsesværdigt det i har gang i derovre! Hold da op det gad man godt... Ka' i ha' en fortsat god tur!
/Daniel, Hillerød
Hej Anders og Thomas
Vi har lige været inde på jeres side og det ser ud til at I hygger jer! Dejligt at I har det godt!
Vi tænker på jer.
Kærlig hilsen
Martin og Louise
Post a Comment
<< Home