Nu ogsaa til vands...
Mandag d. 24. oktober var det farvel til Arepuipa med endnu en bustur med daarlig benplads og utallige stop, hvor bussen paa 2 min. bliver fyldt med aeldre kvinder, som vil saelge dig alt fra slikkepinde til taepper... Men efter 6 timer ankom vi til den lille by Puno ved Titikaka-soeen (verdens stoerste soe over 2000 m.!). En lille hyggelig by med en flot Plaza de Armes og travl gaagade, hvor vi hurtigt fandt en tur-udbyder, som tilboed 2-dags ture ud paa soeen. Den chance greb vi... 1. dag: Blev hentet paa hostel kl. 8 og efter en kort bustur var vi ved kajen, hvor vores ca. 20 personers baad ventede. Efter omtrendt 45 min sejlads naaede vi til "Sivoeerne". En raekke meget smaa, flydende oeer bygget kun af siv. Meget specielt syn - indbyggerne saagar spiser siv! - kort sagt: Siv overalt! Vi fik ogsaa en tur til en af nabooerne i en sivbaad.
Herefter fortsatte vi til oeen Amantani. Her blev vi indkvateret hos en aeldre kvinde, som lavede os lidt frokost, hvorefter vi blev guidet til oeens hoejeste punkt. Her tog vi den smukkeste solnedgang i oejesyn. Om aftenen var der fest med lokal beklaedning, musik og dans.
2. dag: Morgenmad kl. 7 og derefter farvel til Amantani og efter en times sejlads goddag til den lidt mindre oe Tequile. Vi vandrede nogle timer rundt paa oen og hyggede os lidt med 4 norske drenge, som vi snakkede en del med paa turen. I modsaetning til vores andre ture indtil nu var der bemaerkelsesvaerdigt mange skandinaviere - saagar et par danskere. Klokken 12:30 blev kursen atter sat mod Puno, hvor vi ankom kl. 17 idag, onsdag d. 26/10.
Vi har idag bestilt bustur til imorgen mod La Paz, Bolivias hovedstad, hvor vores plan er at tage paa en 3-dages jungletur.
Saa iaften er vores sidste aften i Peru, og det foerste land paa vores rejse er blevet udforsket. Vi forlader landet med rygsaekken fuld af indtryk fra et land meget anderledes end vort hjemland. Men der er stadig plads til mange indtryk fra de kommende lande...