Lige et par billeder fra Andes bjergene...

Hvis det ikke kan ses på billederne, kan jeg afsløre at vi blev temmelig groggye af busturen. de to billeder af os er fra en 5 minutters pause oppe i bjergene...

Næsten som skolebussen...

Så er vi to gæve jyder ankommet til Cuzco efter en 21 timer lang bustur, hvor vores "gævhed", særligt hos undertegnede, Thomas, blev sat på lidt af en prøve... Men lige for at opsumere:Vi tog en lille morgenskraber torsdag d. 5 - vores sidste dag i Lima. Efter at være kommet i omdrejninger drog vi til Miraflores, som er den noget mere ekslusive del af byen. Vi gik endnu engang til Stillehavet og tog os en lille "morfar" på en lille græsplane med udsigt over havet. Efter at være blevet vækket af en paraglider(!), drog vi efter en lille sightseeing i bydelen tilbage til centrum for at spise og købe lidt sourvenirs. Herefter smed vi os selv og vores tasker på bussen med retning mod Cuzco.Den første del af turen forløb ganske fint og vi fik da også begge sovet lidt i løbet af natten. Om morgenen vågnede vi begge med en smule ondt i hovedet og desværre udviklede mit sig yderligere til en voldsom kvalme, som betød at jeg ikke rigtig kunne spise noget, så da vi omsider ankom til Cuzco var jeg temmelig afkræftet. Så Anders måtte stå for at finde en Internet cafè, hvor vi fandt adressen til missionærerne, Anja og Bjarne. Her har Anders og Therese Engrob boet i nogle dage og vi havde aftalt at besøge dem...De ville imidlertid gerne have hentet os ved bussen men var desværre taget til den forkerte terminal vi mødte dem først ved huset. Det var skønt at se nogle gode danske venner. Lige hvad vi kunne bruge efter en sådan bustur.Vi tog en stille og rolig aften, hvor vi fik lavet mad og hygget os noget så gevaldigt!Idag lørdag skal vi så have kigget lidt på byen og fundet ud af hvad vi skal se. Vi er også igang med en lidt mere overordnet plan for hele rejsen...Men humøret er stadig højt og vi glæder os til nogle spændende dage her i Cuzco.

Æ Stillehav...

Tjaa, billederne taler vidst for sig selv - det er det store stillehav... Jeg kunne simpelt hen ikke lade være...

Lima - byen hvor solen altid skinner

Efter en ganske udemaerket nat paa hostel España, hvor vi begge froes temmelig meget fik vi et ganske glimrende morgenmaaltid, hvorefter vi drog ud i byen for at finde det busselskab som meget gerne skulle kunne fragte os til videre Cuzco. Vi gik gennem byen og kom bla. til Plaza de Armas og Plaza San Martin. Ganske flot!
Vi fandt busselskabet og har faaet billetter til i aften. Turen tager ca 20 timer saa det bliver jo interessant.
Senere paa dagen besoegte vi bla. klosteret San Francisco som husede et ganske stort og ikke saerligt appetitvaekkende katakumper... Men det var nu meget spaendende. Endvidere koebte vi et par biografbilletter til om aftenen da vi taenkte at 8 kr. jo egentlig ikke var ret meget for at se en film...
Til aftensmaden besluttede vi at drage til den lidt mere ekslusive del at Lima, Barranco, hvor vi saa samtidig ville faa udsigt over Stillehavet. Det var en virkelig fed idè. Det var fantastisk flot og luften var mildest talt ogsaa en smule mere behagelig. Vi saa solen, som man aldrig ser i den indre del af Lima hvor forureningen er saa voldsom at den simpelthen ikke kan komme igennem.
For Anders var det endog ikke nok bare at kigge paa havet. Han besluttede til trods for manglende badetoej at springe i det noget koelige vand... Jo jo...
Vi har det stadig rigtig godt og kan faktisk ogsaa vaeldig godt lide byen selvom det er lidt trykkende for hovedet. Folk er flinke og vi foeler os paa ingen maade utrygge selvom man lige skal kigge sig en ekstra gang for inden man krydser gaden... De tager knap saa meget hensyn som i Danmark...
Om faa timer er det farvel til Lima og saa om mange timer goddag til Anders, Therese og Cuzco. Det glaeder vi os meget til...

Saa er vi 7 timer bagud...

Saa , mine damer og herrer, er vi intet mindre end 7 timer bagud jeres normale danske tidsregning, men efter 12 timers flyvetur foeles det nu stadig som om klokken er 06.12 istedet for 23.12... Billedet ovenfor er taget for en time siden paa taget af Hotel España, som er blevet vort hjem her i Lima.
Jeg kan da lige hurtigt fortaelle at vi begge har det noget saa udemaerket og bare synes det er sjovt at rejse... Da vi tog afsted mod Madrid kom jeg til at sidde ved siden ad en ca 60-aarig gammel mand med et Al Pachino/ godfather- agtigt look. Det viste sig hurtigt at han kunne tale 8 forskellige sprog, havde vaeret gift med en jazz-sangerinde, lige havde vaeret en maanede rundt i Europa med sin 22-aarige soen, der bor i Israel, var foedt i Buenos Aires, havde boet i Salvador, havde en kommunist-kusine i Argentina, der ejer 10.000 hektar land osv. osv. Saa vi kom hurtigt i snak, og jeg fik et par gode raad og et par restaurentnavne...
I Madrid blev vi inlogeret paa et 4-stjernet hotel, som vi godt kunne noejes med, og ellers joinede vi det spanske aftenliv inden vi gik til koejs med en film og en minibar...

Naa, men nu er internettet ved at lukke, saa I faar ikke mere for denne gang - hold jer muntre, det goer vi... Chiao...