To tossede Tarzan`er tilbage...

Torsdag d. 27. oktober ankom vi til La Paz. Det var imponerende at se byen oppefra. Byen er fuld af liv, og der er smaa boder og mennesker overalt!

Loerdag drog vi afsted mod Junglen. De foerste kilometer tog vi paa mountainbike. Det var en af de helt store oplevelser paa vores tur - naesten 70 km ned af vejen kendt som "Verdens farligste vej". Med stejle klippesider paa begge sider susede vi nedad. Ikke som en cykeltur derhjemme!
Vi overnattede paa et rigtig laekkert luksus hotel i Coroico med en smuk udsigt over bjerge og dale baade fra Haengekoejen og fra poolen - jo jo... Soendag tog vi med bus til Rurrenabaque, hvor vi akom mandag morgen efter 15 timers bjergkoersel, og kl 10 sad vi i bil til junglens graense. Herfra gik vi den foerste dag langs en naesten udtoerret flod, med os havde vi Miguel og hans kniv, som skulle guide os gennem junglen. Betty var med for at lave mad til os - de kunne absolut ingen engelsk, saa vores spansk, samt taalmodighed blev sat paa proeve!
Efter at have sovet noget saa udemaerket i vores lille lejr gik vi ind i junglen efter en god gang morgenmad for at se paa alle mulige forskaellige slags traeer - junglen har simpelthen det man har brug for, der var traeer fyldt med frisk koldt vand, traeer med myggespray, traeer med maelk, med ojnedraaber, "gravide" traeer, hoeje traeer, tykke traeer, lianer, traer med medicin mod alt muligt - kort sagt saa vi mange mange forskellige traeer i loebet af de 4 dage, vi var i junglen...

Og vi saa da ogsaa andet, vi saa sommerfugle, froeer, graeshopper, myrer i alle stoerrelser og farver, edderkopper og ildfluer, men desvaerre ikke en eneste abe, jaguar eller "Bambi" blev det til, det naermeste vi kom var to fodspor, et fra jaguaren og et fra en tapir. Men vi var blevet advaret om at dyrelivet ikke var saa udbredt. Saa skulle vi have valgt en laengere tur eller "Pampas" (en slags savanne med et meget rigt dyreliv). Men da vores plan er at tage paa savanne-tur i Brasilien, valgte vi den lidt mere skumle jungle denne gang.
Det var stegende hedt, men det gjorde ikke saa meget, for vi fik bad baade morgen og aften; "Ducha" i aaen som vi havde slaaet lejr ved siden af. Ventetiden mens Betty lavede maden over baalet blev fordrevet med laesning, saa tiden faldt os ikke lang.
Turen sluttede torsdag d. 3/11 og vi naaede ud af junglen foer vi blev aedt op af myg, myrer og fluer - og kom i "sikkerhed" i Rurrenbaque.
Idag, fredag, er vi saa kommet tilbage til hovedstaden, La Paz, efter en times flyvetur. Herfra gaar turen imorgen videre mod Potosi: Verdens hoejst beliggende by!